Energidesign

 

Fremtidens energikrav til byggeri - både nybyggeri og renoveringer - er en udfordring for alle der påtænker byggeri og i høj grad når der samtidig skal opnås en høj arkitektonisk kvalitet ud fra ofte begrænsede økonomiske midler. Reihs Arkitekter betragter miljø, bevidsthed omkring ressourcer, økonomi, og enkelt og godt håndværk som væsentlige faktorer i alle projekter, lige fra planlægning til den egentlige udførelse.

 

Reihs Arkitekter har stor erfaring med design af energirigtige arkitektur, der ikke bare er energirigtig, men også klima- og miljøbevidst. Typisk skal afgørende valg træffes allerede i de tidlige faser af byggeriet for at det ikke kun bliver energirigtigt, men også bygbart, funktionelt og af høj arkitektonisk kvalitet.

Der bliver altid opstillet valgmuligheder som kan danne baggrund for bygherrens ambitioner og ønsker om et energikoncept, ligesom miljørigtig projektering er en naturlig del af processen.

 

Der er følgende energiklasser:

 

energiklasse BR 2010    52,5 kWh/m2 pr. år

energiklasse  2015         30,0 kWh/m2 pr. år

energiklasse  2020         20,0 kWh/m2 pr. år

passivklasse                   15,0 kWh/m2 pr. år

 

 

Energiklasse 2020

 

For at boliger, kollegier, hoteller mv. kan klassificeres som en energiklasse 2020, må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand for det samlede opvarmede etageareal ikke overstige 20 kWh/m2 pr. år. Desuden må luftskifte gennem utætheder ikke overstige 0.5 l/s pr. m2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa.

 

For at kontorer, skoler, institutioner mv. kan klassificeres som en energiklasse 2020, må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand for det samlede opvarmede etageareal ikke overstige 25 kWh/m2 pr. år. Desuden må luftskifte gennem utætheder ikke overstige 0.5 l/s pr. m2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa.

 

 

Energiklasse 2015

 

For at boliger, kollegier, hoteller mv. kan klassificeres som en energiklasse 2015 (klasse 1), må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand for det samlede opvarmede etageareal ikke overstige 30 kWh/m2 pr. år tillagt 1000 kWh pr. år. Desuden må luftskifte gennem utætheder ikke overstige 1.0 l/s pr. m2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa.

 

For at kontorer, skoler, institutioner mv. kan klassificeres som en energiklasse 2015, må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand for det samlede opvarmede etageareal ikke overstige 41 kWh/m2 pr. år. Desuden må luftskifte gennem utætheder i klimaskærmen ikke overstige 1.0 l/s pr. m2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa.

 

 

Passivhus klasse

 

Passiv er ikke en dansk defineret betegnelse, men betegnelsen anvendes bl. a i Tyskland, hvor den bruges som en frivillig klassificering af boliger der opfylder krav svarende til lavenergiklasse 2020.

Det skal nævnes, at der anvendes andre måle- og beregningsmetoder i de tyske klasseficeringerskrav, så de to betegnelser kan ikke helt ligestilles. De tyske beregningsmodeller anvender nettogulvarealer, hvor de danske bruger det opvarmede etageareal som grundlag, Det betyder bl.a at nergikravet under passivhus-klassificeringen er 15kWh/m2 pr. år i forhold til de forventede 12 kWh/m2 pr. år i lavenergiklasse 2020. Opgørelsen af luftskifte beregnes ligeledes forskelligt

 

 

Lavenergi byggeri

 

Lavenergibygninger har traditionelt været en fælles betegnelse for bygninger, der havde et lavere behov for tilført energi, end der var krævet i bygningsreglementet.

Bygningsreglementet BR10 angiver kravene for boliger, kolliegier, hoteller mv. ), hvor bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand for det samlede opvarmede etageareal højst må være 52,5 kWh/m2 pr. år tillagt 1650 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

 

For at kontorer, skoler, institutioner mv. må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand for det samlede opvarmede etageareal ikke overstige 71,3 kWh/m2 pr. år tillagt 1650 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.